I 1970 blev grundstenen lagt til firmaet H.P.VALDAL A/S, som i dag stadig er en ren dansk virksomhed med primær produktion indenfor Danmarks grænser.

H.P.VALDAL A/S har med sine mange år på markedet specialiseret sig i fremstilling af mødeartikler, herunder kongresmærker, bordskilte, graverede skilte, og reversskilte af forskellige typer og størrelser.

Behovet for personlig præsentation internt i virksomheder, på møder og til kongresser er intensiveret, og der stilles stigende krav til pris og kvalitet. Dertil kommer en voksende bevidsthed om miljøet, hvorfor H.P.VALDAL A/S har et ønske om at producere og sælge så miljøvenlige produkter som muligt. Disse voksende krav betyder, at H.P.VALDAL A/S bestræber sig på kontinuerlig udvikling af nye og eksisterende produkter i takt med ændringer i kundernes behov.

H.P.VALDAL A/S sætter en ære i at kunne tilbyde sine kunder personlig betjening, hurtig levering og et stort udbud af produkter af høj kvalitet. I 2004 har H.P.VALDAL A/S således udvidet sit produktsortiment yderligere ved opkøb af Arno Plast ApS. Det har medført flere produktkategorier og dermed udbud af en bredere vifte af produkter.